Referat af bestyrelsesmøde d. 13.04.2026

16-04-2026

 

13. APRIL 2026

Bestyrelsesmøde: mandag  d. 13. april kl. 19:00 

Tilstede: Theis, Ditte, Signe, Naja, Natasja, Erik
Referent: Natasja
Afbud: Susanne

1. Godkendelse af dagsorden

  • Godkendt

2. Godkendelse af referat

  • Godkendt 

 

3. Post og meddelelser, incl. nyt fra kassereren og bestyrelsesmailen

  • Det overvejes om vi skal have sponsorer af klappepap til næste år.
  • Hjælpere til Røverfest er stort set fundet

 

4. Evaluering af opvisninger 

  • Vellykket opvisningsweekend igen i år. 
  • Lidt færre betalende publikummer end sidste år, og weekenden endte med et overskud på 24.797,20 kr. De færre publikummer kan muligvis forklares af, at de efterskoler vi havde besøg af til DGI opvisningen ikke var fynske, hvorfor folk i lokalområdet måske ikke har nogen tilknytning til at komme og se dem. Derudover manglede vi en efterskole som gæstehold til lokalopvisningen, det vil vi prøve at få igen til næste år.
  • Entreprisen ved lokalopvisningen hæves til 60,00 kr. næste år ligesom til DGI, og vi vil kigge ind i, hvordan vi får lavet en partoutbillet til hele weekenden. 
  • Det har været svært at få dækket vagterne i billetsalg i år. Næste år prøver vi med kortere vagter (omkring 1,5 - 2 timer pr. vagt). Derudover vil vi melde ud at: “Det kan godt lade sig gøre at stille sig hen for at se en opvisning, hvis man har et hold, man gerne vil se” i håbet om at lokke nogle frivillige til. 
  • Ønske om at få flag sat op i byen (spejderne)

 

5. Status på evaluering af sæson 2025-26 (meningsmåling) 

  • (rykkes til næste møde)
  • Midtvejsevaluering (nov.-dec.)
    Næste sæson vil vi lave en midtvejsevaluering, så vi har mulighed for at gribe i løbet af sæsonen, hvis der er brug for det nogle steder. 

 

6. Næste sæson 

  • Sommergymnastik (2026)
    Sommergymnastik er rigtig godt i gang, der er masser af gymnaster. 
    • Næste år vil vi være tidligere ude med information omkring sommergymnastik og tilmelding, så vi kan give klar besked på hjemmesiden i bedre tid. 
       
  • Holdtider (rykkes til næste møde)
    Status på instruktørerne på de forskellige hold får muligvis betydning for hvornår holdene kommer til at træne, hvorfor vi venter med at fastsætte træningstider. 
     
  • Status på instruktør
    Vi har udfordringer med at finde instruktører på flere hold. Den største udfordring er at finde voksne. 
     
  • Indkaldelse til instruktørmøde
    Dato sættes til næste bestyrelsesmøde, da vi afventer at DGI har alle inspirationskurserne fastlagt 
    • (rykkes til næste møde)

 

7. Nyt internt minihjælper kursus

  • Næste sæson ønsker vi at holde et minihjælper kursus internt i foreningen for at skabe en god oplevelse og noget sammenhold imellem vores yngste hjælpere. Det skal være med overnatning i hallen for den gode oplevelse

 

8. Gennemgang af huskelisten 

  • (rykkes til næste møde)

 

9. Eventuelt 

  • Mærkedage: Konfirmationer → Tjek
    Kommunikation fra holdledere til gymnaster: 
    • Husk at skrive, hvilket hold man sender information ud angående
    • Sætte egen mail på ved afsender
       
  • Lave vejledning til instruktører (ift. serier, og det at have hjælpetrænere). Vi vil give instruktørerne muligheden for at få hjælp (særligt til rytme). Formatet er ikke færdigudviklet endnu. 

 

9. Næste bestyrelsesmøde: 4. maj 2026 kl. 18:30

  • På dagsordenen fra dette møde 
    • Planlægge holdtider til næste sæson 
    • Status på instruktører 
    • Dato for instruktørmøde (maj/juni)
    • Dato til internt minihjælper kursus
    • Gennemgang af huskelisten 
    • Gennemgå resultater fra sæsonevalueringen 
Læs mere

Nyt initiativ fra bestyrelsen: Mødereferater tilgængelige på hjemmesiden

04-06-2025


I et nyt initiativ har bestyrelsen i Vissenbjerg Gymnastik besluttet at dele referater fra bestyrelsesmøderne offentligt på foreningens hjemmeside. Dette skridt markerer en betydelig udvikling i bestyrelsens engagement i åben kommunikation med medlemmer og instruktører.

"Vi mener, at gennemsigtighed er nøglen til et stærkt foreningsfællesskab," udtaler bestyrelsen. "Ved at dele vores mødereferater ønsker vi at give alle indblik i bestyrelsens arbejde og de beslutninger, der påvirker foreningen."

Referaterne vil blive tilgængelige i kalenderen på hjemmesiden kort efter hvert bestyrelsesmøde. Dette giver interesserede mulighed for at følge med i foreningens udvikling og de overvejelser, der ligger bag vigtige beslutninger.

Initiativet er en del af bestyrelsens fortsatte arbejde med at styrke kommunikationen mellem bestyrelsen, instruktører og medlemmer. Det skal sikre, at alle har mulighed for at være velinformerede om foreningens drift og fremtidige planer.

 

Vær med til at forme foreningen - Del dine forslag med bestyrelsen

Bestyrelsen opfordrer alle medlemmer og instruktører til at bidrage med forslag og emner til bestyrelsesmøderne ved at kontakte bestyrelsen direkte. For at gøre det nemt at følge med, vil datoer for kommende bestyrelsesmøder også fremgå af kalenderen på hjemmesiden. 

I kan kontakte bestyrelsen via bestyrelse@vissenbjerggymnastik.dk.

 

 

 

Læs mere

Nyt springtilbud til drenge i Vissenbjerg Gymnastik!

23-03-2025


Er du klar til at erobre luften, udfordre tyngdekraften og være en del af et helt nyt og spændende fællesskab? Så er det nye hold "Vissenbjerg Drengespring" lige noget for dig!

Fra sæsonen 2025-26 åbner Vissenbjerg Gymnastik dørene for et helt nyt springhold dedikeret til drenge fra 4.-9. klasse. Her er plads til alle - uanset om du er helt ny i springverdenen eller allerede har erfaring med at lave saltoer og skruer.

På holdet kommer du til at:

  • Lære nye seje spring og tricks
  • Være sammen med andre drenge, der også elsker at bevæge sig
  • Udvikle din styrke og kropsbevidsthed
  • Have det sjovt med både spring og leg

Træningerne foregår i vores moderne faciliteter i Vissenbjerg Idræts- & Kulturcenter, hvor du får mulighed for at udfolde dig på springbaner, trampoliner og meget mere. Der planlægges omkring 6 træninger i løbet af sæsonen, hver af 2 timers varighed, som vil ligge i weekenderne.

Vores dygtige instruktører står klar til at guide dig gennem springenes verden og sikre, at du får en sjov og sikker oplevelse hver gang.

Har du lyst til at være med på dette spændende nye hold? Så hold øje med vores hjemmeside for tilmelding og datoer for træninger. 

Vi glæder os til at se dig til masser af spring, sjov og socialt samvær i den kommende sæson!

 

 

 

Læs mere