Loppegymnastik – sjov og bevægelse for de mindste (3–4 år)
Er dit barn fuld af energi, nysgerrighed og gåpåmod? Så er Loppegymnastik det perfekte sted at bruge kroppen, lege og lære – helt uden mor og far på gulvet.
Hos os handler gymnastik om meget mere end kolbøtter. Det handler om at skabe glæde ved bevægelse, styrke barnets motorik og sanser – og ikke mindst at få nogle sjove og trygge oplevelser sammen med jævnaldrende børn og vores engagerede instruktører.
Vi leger os gennem gymnastikken med fantasi, redskabsbaner og farverige rekvisitter som vimpler, bolde og ærteposer. Vi hopper, balancerer, snurrer og kravler – alt sammen på barnets præmisser og med fokus på, at alle kan være med.
Undervejs lærer børnene også små sociale spilleregler: At lytte, vente på tur og være en del af et fællesskab. Det gør overgangen til aktiviteter uden mor og far nemmere – og giver barnet en masse succesoplevelser.
Vi glæder os til at tage imod dit barn til en sæson fyldt med grin, leg og bevægelse!
Instruktør
Instruktør
Instruktør